Rikke siger

Vi opsøgte Susanne, da vores yngste pige Sophia på 9 år var i en meget svær og udsat position, da hendes storesøster Emilie for et år siden pludselig blev alvorlig syg med angst og OCD. Angsten og OCD’en bestod i, at Emilie troede at Sophia ville smitte hende så hun blev dårlig i skolen. Sophia led mange nederlag hver evig eneste dag da Emilie hele tiden skulle sikre sig at Sophia ikke havde havde rørt ved hendes ting. Da det var værst kunne Emilie ikke trække vejret, synke sit spyt eller kigge på Sophia.

Emilie fik den hjælp hun skulle men vi manglede en til at støtte og hjælpe Sophia.

Susanne og Sandplay blev en kæmpe succes og Sophias redning ift. at kunne agere i vores familie.
Susannes tålmodige, empatiske meget kompetente og faglige tilgang gjorde, at Sophia fik sat ord på alt det hun gik og tumlede med. Vi oplevede ret hurtigt at hendes selvværd blev større og at bevidstheden om at det var Emilies hjerne der var syg og ikke Sophia der var noget forkert med gjorde en kæmpe forskel.

Susanne fik via samale og sandplay  givet Sophia nyt mod på livet og mod og styrke til at sætte ord på de svære ting.
Ved at tale igennem figurer og lege med det lækre bløde sand satte gang i sanserne og gjorde det meget lettere og legalt at sætte ord på de svære, men også gode, ting

Susanne har været helt eminent til at vurdere hvor der skulle sættes ind fra gang til gang og hendes grundige opfølgning til os som forældre har gjort at trygheden og tilliden har været helt i top.

Det er tydeligt at mærke at Susanne er uddannet pædagog har arbejdet som børnehaveklasseleder i mange år.
Susanne har været god til at krydre sandplay med små visuelle “opgaver” og spil der har gjort at Sophia altid er gået der fra med fornyet energi og tro på sig selv.

Vil du høre mere eller bestille en tid?

Giv mit kald eller send mig en mail – det er 100% uforpligtende.

RING: 4085 8286
SEND EN MAIL